Partistøtteloven § 7d

Denne konsoliderede version af partistøtteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven)

Lov nr. 940 af 23. december 1986,
jf. lovbekendtgørelse nr. 7 af 08. januar 2024

§ 7d

Udbetaling af tilskud efter § 2, stk. 2, til kandidater uden for partierne er endvidere betinget af, at kandidaten har indsendt en erklæring til indenrigs- og sundhedsministeren med oplysning om, hvorvidt kandidaten i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau). Er dette tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaten. Erklæringen indsendes inden udgangen af det kalenderår, hvor der ønskes udbetalt tilskud.

Stk. 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriet offentliggør inden for en rimelig frist efter modtagelsen på ministeriets hjemmeside de erklæringer, ministeriet har modtaget efter stk. 1.