Pantelånerloven § 4

Denne konsoliderede version af pantelånerloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.

Lov nr. 223 af 08. juni 1966,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 04. september 2015

§ 4

Henvisningerne til næringslovens §§ 11 og 12, stk. 3 og 4 er ved en fejl ikke blevet slettet. Næringslovens § 11 blev ophævet med lov nr. 139 fra 29/3 1978. § 12, stk. 3 og 4 forsvandt med den nye næringslov, lov nr. 595 fra 14/6 2011, hvorefter den tidligere sondring mellem salg fra fast forretningssted og salg ved omførsel af varer (varer som eksempelvis blev "omført" med og solgt fra en bil) blev opgivet. Virksomheden må kun drives fra fast forretningssted med særskilte forretningslokaler. Reglerne i næringslovens § 11 og § 12, stk. 3 og 4, om personlig henvendelse angående optagelse af bestillinger og om salg ved omførsel finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Før virksomheden påbegyndes, skal indehaveren anmelde til politiet, hvor den agtes drevet. Flyttes virksomheden, skal bevillingshaveren forinden give politiet meddelelse derom.