Opkrævningsloven Kapitel 7

Denne konsoliderede version af opkrævningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven)

Lov nr. 169 af 15. marts 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021,
som ændret ved lov nr. 2616 af 28. december 2021, lov nr. 288 af 07. marts 2022, lov nr. 832 af 14. juni 2022, lov nr. 456 af 02. maj 2023, lov nr. 489 af 15. maj 2023, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 1535 af 12. december 2023, lov nr. 1565 af 12. december 2023 og lov nr. 1795 af 28. december 2023

Kapitel 7 1 Ikrafttræden
§ 20

Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2 Den i § 7, stk. 1, nævnte rentesats fastsættes til 1,3 pct. for renter, der påløber i perioden 1. januar 2001 til 31. december 2001, jf. dog 3. pkt. Uanset 1. pkt. kan der beregnes en rente efter fremgangsmåden i § 7, stk. 2, på grundlag af oplysninger fra 2000. Skatteministeren kan fastsætte, at denne rente skal have virkning for renter, der påløber fra et af skatteministeren fastsat tidspunkt efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3 Uanset § 12 kan tilbagebetaling af for meget indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indtil den 1. januar 2002 afvente, at den indeholdelsespligtige modregner beløbene i den førstkommende indbetaling af A-skat, henholdsvis arbejdsmarkedsbidrag, medmindre særlige forhold taler imod.

Stk. 4 I det omfang opkrævning sker efter lovens ikrafttræden, finder lovens bestemmelser tilsvarende anvendelse på opkrævning af skatter og afgifter vedrørende perioder, der ligger før lovens ikrafttræden.

Stk. 5 Fritagelse for betaling efter § 8 kan kun meddeles for krav, der er opstået efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 6 § 13 har virkning for overdragelser (transporter), som er kommet frem til told- og skatteforvaltningen efter den 6. oktober 1999. Med hensyn til overdragelser af fordringer mod told- og skatteforvaltningen kan told- og skatteforvaltningen efter 1. januar 2005 foretage modregning over for overdrageren uden hensyn til overdragelsen. I særlige tilfælde kan told- og skatteforvaltningen dispensere fra reglen i 1. og 2. pkt.

§ 21

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.