Ombudsmandsloven Kapitel 4

Denne konsoliderede version af ombudsmandsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om folketingets ombudsmand

Lov nr. 473 af 12. juni 1996,
jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013

Kapitel 4 1 Indgivelse af klage
§ 13

Klager over de i §§ 7-9 nævnte myndigheder eller institutioner kan indgives til ombudsmanden af enhver. Den, som er frihedsberøvet, har ret til i lukket skrivelse at rette henvendelse til ombudsmanden.

Stk. 2 En klage skal være navngivet.

Stk. 3 Klage skal være indgivet inden et år efter, at forholdet er begået.

Stk. 4 Ombudsmanden kan i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 3.

§ 14

Klage over forhold, der kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, kan ikke indgives, førend den anden forvaltningsmyndighed har truffet afgørelse.

§ 15

Klager over behandlingen af personer, der er berøvet deres personlige frihed uden for strafferetsplejen, skal henvises til det af Folketinget i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, nedsatte tilsyn, der kan overdrage ombudsmanden at medvirke ved behandlingen af sådanne klager, for så vidt de er rettet mod nogen, der henhører under ombudsmandens virksomhed.

§ 16

Ombudsmanden afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Stk. 2 Hvis en klage ikke giver ombudsmanden anledning til kritik, henstilling m.v., kan sagen afsluttes, uden at ombudsmanden forinden forelægger klagen til udtalelse for vedkommende myndighed, jf. § 20, stk. 1.