Olieberedskabslov § 12

Denne konsoliderede version af olieberedskabslov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 354 af 24. april 2012

§ 12

Den centrale lagerenhed skal løbende offentliggøre oplysninger fordelt på produktkategori om de lagerbeholdninger, som den ved delegation efter § 9, stk. 1, eller lagerdækningsaftaler efter § 10, stk. 1 og 4, kan påtage sig at holde for lagringspligtige virksomheder samt udenlandske virksomheder eller centrale lagerenheder.

Stk. 2 Den centrale lagerenhed skal mindst 7 måneder før lagringspligtens indtræden offentliggøre, på hvilke vilkår den ved delegationer eller lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1, kan yde lagerdækning for lagringspligtige virksomheder. Disse vilkår kan gøres afhængige af konkrete forhold på det tidspunkt, hvor lagerdækningen ydes.

Stk. 3 Den centrale lagerenhed behandler anmodninger om delegationer eller lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1, på et objektivt, gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag.

Stk. 4 Den centrale lagerenhed må kun opkræve vederlag for delegationer eller lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1, som højst svarer til de fulde omkostninger ved lagerdækningen. Vederlaget må ikke opkræves, før de pågældende lagerbeholdninger er etableret. Den centrale lagerenhed kan gøre sin accept af en delegation eller lagerdækningsaftale, jf. stk. 1, betinget af, at den lagringspligtige virksomhed stiller garanti eller anden form for sikkerhed for betalingen.

Stk. 5 Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den centrale lagerenheds offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1 og af vilkår efter stk. 2, den centrale lagerenheds behandling af anmodninger om lagerdækning, den centrale lagerenheds vederlag for lagerdækning, opgørelse af omkostninger ved den centrale lagerenheds lagerdækning og lagringspligtige virksomheders adgang til at klage over vederlaget.