Offshoresikkerhedsloven § 45b

Denne konsoliderede version af offshoresikkerhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1424 af 21. december 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 06. februar 2018,
som ændret ved lov nr. 1436 af 29. juni 2021

§ 45b

Beskæftigelsesministeren skal efter forhandling med miljø- og fødevareministeren og vedkommende minister og i samarbejde med de relevante operatører og ejere udarbejde en ekstern beredskabsplan, der dækker alle offshore olie- og gasaktiviteter omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2 Tilsynsmyndigheden skal sikre, at der i løbet af indsatsen efter den eksterne beredskabsplan indsamles de nødvendige oplysninger, så Havarikommissionen efterfølgende kan foretage en grundig undersøgelse af større ulykker m.v., jf. § 60.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med miljø- og fødevareministeren og vedkommende minister nærmere regler om den eksterne beredskabsplan, der er nævnt i stk. 1, herunder om videregivelse og offentliggørelse af planen.

Stk. 4 Miljø- og fødevareministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om videregivelse og offentliggørelse af den eksterne beredskabsplan, der er nævnt i stk. 1.