Fondens midler administreres af et råd, der oprettes af Justitsministeriet.
Stk. 2 Rådet består af 1 formand og af 2 andre medlemmer, hvoraf 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Rektorkollegiet og 1 medlem efter indstilling fra Offerrådgivningen i Danmark. Formanden og de andre medlemmer udnævnes af justitsministeren for en periode på 4 år. Genudnævnelse kan finde sted. Afgår et medlem inden udløbet af en periode, foretages nyudnævnelse alene for den resterende del af perioden.
Stk. 3 Der beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanter.
Stk. 4 Justitsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.
Stk. 5 Rådet aflægger årligt en beretning til justitsministeren om fondens virksomhed det foregående år. Beretningen offentliggøres.
Stk. 6 Justitsministeren fastsætter rådets forretningsorden og regler om indgivelse af ansøgning.