Offererstatningsloven § 9

Denne konsoliderede version af offererstatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

Lov nr. 277 af 26. maj 1976,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18. november 2014,
som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017, lov nr. 140 af 28. februar 2018, lov nr. 486 af 30. april 2019, lov nr. 895 af 21. juni 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1541 af 12. december 2023 og lov nr. 1551 af 12. december 2023

§ 9

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at krav under et bestemt beløb ikke erstattes.

Stk. 2 Der ydes erstatning og godtgørelse for krav indtil 3.500 kr., hvis forholdet er omfattet af § 1 og kravet er fremsat rettidigt, jf. § 13, medmindre det er åbenbart, at lovens øvrige betingelser ikke er opfyldt. Beløbet reguleres efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar. Erstatning og godtgørelse efter 1. pkt. er betinget af, at skadelidte fremsætter sit samlede krav vedrørende samme lovovertrædelse, i det omfang skadelidte er bekendt med kravets eksistens på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen.

Stk. 3 Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at der ydes erstatning efter § 3, stk. 1-3, for skader forvoldt i institutionens umiddelbare nærhed, selv om skaden er mindre end det beløb, der fastsættes efter stk. 1.