Inden for rammerne af § 8 og § 23 y i lov om anvendelse af Danmarks undergrund har Nordsøenheden til formål at skabe den størst mulige værdi for staten af Nordsøfondens deltagelse i efterforskning og produktion af olie og gas samt involvering i enhver form for CO2-lagringsaktiviteter i Danmark.
Stk. 2 Nordsøenheden administrerer Nordsøfonden, jf. kapitel 3.
Stk. 3 Nordsøenheden kan ikke være operatør for licenser tildelt i medfør af lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller være ansøger til licenser.
Stk. 4 Erhvervsministeren kan henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til Nordsøenheden.