Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver transmissionsvirksomhed eller opstrømsanlægsvirksomhed, samt selskaber, der driver transmissions-, LNG- eller lagervirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1.
Stk. 2 Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver distributionsvirksomhed, samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1, jf. dog stk. 5.
Stk. 3 Beløb, som opkræves efter stk. 1, fastsættes til 0,46 mio. kr., og beløb, som opkræves efter stk. 2, fastsættes til 0,08 mio. kr.
Stk. 4 Det samlede beløb efter stk. 1 og 2 opkræves hos de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber og fordeles mellem selskaberne i forhold til den mængde gas, som er transporteret gennem selskabernes net og systemer til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i det foregående kalenderår.
Stk. 5 Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver lagervirksomhed, og selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.
Stk. 6 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter størrelsen af beløbet efter stk. 5, herunder fordelingen af omkostningerne på kategorier af selskaber.