Gasforsyningsloven § 1

Denne konsoliderede version af gasforsyningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om gasforsyning

Lov nr. 449 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023,
som ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, lov nr. 923 af 18. maj 2021, lov nr. 1594 af 28. december 2022 og lov nr. 1787 af 28. december 2023

§ 1

Lovens formål er at sikre, at landets gasforsyning, herunder brintforsyning, tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø , forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU.

Stk. 2 Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for handel med gas.