Naturbeskyttelsesloven § 31a

Denne konsoliderede version af naturbeskyttelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om naturbeskyttelse

Lov nr. 9 af 03. januar 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1392 af 04. oktober 2022,
som ændret ved lov nr. 1790 af 28. december 2023

§ 31a

Miljøministeren kan i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter udarbejde en national liste over invasive ikkehjemmehørende arter, der er problematiske på medlemsstatsplan i Danmark, og fastsætte supplerende regler om anvendelsen af forordningens artikel 7, stk.1, og artikel 8 på disse invasive ikkehjemmehørende arter.

Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte regler om en overgangsordning vedrørende hold af selskabsdyr og planter samt erhvervsmæssige bestande af invasive arter, der opføres på den i stk. 1 nævnte nationale liste. Ministeren kan herunder fastsætte regler om hold og transport af dyr som led i udfasning af den pågældende art.