Nationalbankloven § 19

Denne konsoliderede version af nationalbankloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Danmarks Nationalbank

Lov nr. 116 af 07. april 1936,
som ændret ved lov nr. 166 af 13. april 1938, lov nr. 67 af 15. marts 1967, lov nr. 579 af 01. juni 2010 og lov nr. 1163 af 08. juni 2021

§ 19

Bankens Overskud tilfalder Staten, for saa vidt det ikke henlægges til Reservefonden eller særlige Sikringsfonds.

Af det regnskabsmæssige Aarsoverskud udbetales som forlods Afgift til Staten 1 Mill. Kr.

Derefter sker Henlæggelse til reservefonden med 25 pCt. af det tilbageværende Overskud, for saa vidt denne Fond er mindre end 25 Mill. Kr.

Resten af Overskuddet tilfalder Staten efter følgende Regler:

  • Dersom Restoverskuddet udgør højst 4 Mill. Kr., udbetales Halvdelen til Statskassen og Halvdelen afskrives paa Statens Grundfondsbevis. Dersom Restoverskuddet udgør over 4 Mill. Kr., udbetales der 2 Mill. Kr., medens Restbeløbet afskrives paa Grundfondsbeviset. Naar dette er fuldt indfriet, udbetales hele Restoverskuddet til Statskassen, medmindre Repræsentantskabet med den kgl. Bankkommissærs Godkendelse beslutter at henlægge en Del af Beløbet til Sikring af Banken.

  • Skulde tidligere Aars Tab have medført, at Grundfonden har maattet angribes, bortfalder al Afgift til Staten, indtil Grundfondens Tab er erstattet.

  • Skulde tidligere Aars Tab have bragt Reservefonden ned under den Størrelse, som den havde, da Banken begyndte sin Virksomhed, udredes forlods Afgift til Staten ifølge denne Paragrafs 2det Stykke, men i øvrigt anvendes hele Overskuddet til at bringe Reservefonden op, indtil den atter har naaet det oprindelige Beløb.