14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Museumsloven § 28a

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af museumsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 358 af 08. April 2014. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§28a Fund af fortidsminder, herunder vrag af skibe, skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden, gjort på den dybe havbund, jf. stk. 2, af danske statsborgere eller af et dansk indregistreret fartøj, tilhører den danske stat, medmindre andre lande eller private kan bevise deres ejendomsret.

•••

Stk. 2 Ved den dybe havbund forstås den havbund og dennes undergrund, der ligger uden for grænserne for national jurisdiktion.

•••

Stk. 3 Fund efter stk. 1 skal straks anmeldes til kulturministeren.

•••

Stk. 4 Der må ikke uden kulturministerens tilladelse foretages ændringer i tilstanden af undervandskulturarv, jf. stk. 1, som tilhører den danske stat, danske statsborgere eller juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark. Danske statsborgere og juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark, må ikke foretage ændringer af undervandskulturarv, jf. stk. 1, som tilhører andre, uden tilladelse fra de pågældende.

•••

Stk. 5 Den, der optager genstande, som tilhører staten, jf. stk. 1, og den, der får en sådan genstand i sin besiddelse, skal straks aflevere genstanden til kulturministeren. Den, der har foretaget optagningen, har ikke krav på bjærgeløn.

•••

Stk. 6 Kulturministeren kan bestemme, at fortidsminder, herunder vrag af skibe, skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag, der er gået tabt for mindre end 100 år siden, skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

•••

Stk. 7 Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 3-6 nævnte forhold.

•••
profile photo
Profilside