Mortifikationsloven § 7

Denne konsoliderede version af mortifikationsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om mortifikation af værdipapirer

Lov nr. 145 af 13. april 1938,
jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 02. juli 2015,
som ændret ved lov nr. 205 af 05. marts 2019

§ 7

I det i indkaldelsen bestemte retsmøde må den, der søger mortifikation, godtgøre, at de i loven foreskrevne regler er iagttaget, og tilvejebringe oplysning om, hvorvidt der er indtruffet omstændigheder, som kan stille sagen i nyt lys, såsom at der er betalt eller krævet rente eller udbytte, eller at nogen anden ret i henhold til dokumentet er gjort gældende over for udstederen eller skyldneren.

Stk. 2 Hvis retten ikke finder, at der er fremkommet noget, som hindrer mortifikation, afsiger den dom om, at dokumentet er dødt og magtesløst.

Stk. 3 Når mortifikation af et pantebrev i fast ejendom eller registreret skib er nægtet ved endelig dom, eller sagen falder bort, foranlediger retten den i medfør af § 6, stk. 4, foretagne notering i tingbog eller skibsregister udslettet.