De mønter, der er præget i medfør af § 2 eller den tidligere møntlovgivning, er lovlige betalingsmidler, medmindre de er blevet indkaldt og ugyldiggjort efter § 3.
Stk. 2 Mønter, der er væsentligt beskadiget eller slidte, eller som har været udsat for en behandling, som har haft eller med rimelighed kunne forventes at have modificerende virkninger, er ikke lovlige betalingsmidler.
Stk. 3 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en mønt ikke længere kan anses for lovligt betalingsmiddel efter stk. 2.
Stk. 4 Ingen har pligt til i een betaling at modtage mere end femogtyve mønter af hver enhed.