Miljøskadeloven Kapitel 12

Denne konsoliderede version af miljøskadeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven)

Lov nr. 466 af 17. juni 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 482 af 25. april 2022

Kapitel 12 1 Ikrafttræden m.v.
§ 59

Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Miljøministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 4, stk. 1, nr. 6, litra c og d.

§ 60

Loven finder anvendelse på en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, der er forvoldt ved en emission eller begivenhed, som finder sted efter den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Loven finder ikke anvendelse på en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, der er forvoldt ved en emission eller begivenhed, som finder sted efter den 1. juli 2008, når den følger af en bestemt aktivitet, som fandt sted og blev afsluttet inden denne dato.

§ 61

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.