Miljømålsloven § 46a

Denne konsoliderede version af miljømålsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder

Lov nr. 1150 af 17. december 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023

§ 46a

Den kommunale handleplan skal indeholde:

  • 1) Prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag.

  • 2) Forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse.

  • 3) Oversigt over fordelingen af indsatsen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere.

Stk. 2 Handleplanen skal være i overensstemmelse med Natura 2000-planen.

Stk. 3 Handleplanen skal ikke omfatte offentligt ejede arealer, når der for sådanne arealer udarbejdes en plan for forvaltningsindsatsen, der er i overensstemmelse med de fastsatte mål for naturtilstanden. I disse tilfælde skal handleplanen ledsages af en beskrivelse af denne forvaltningsindsats, som tillige indgår i den i stk. 1, nr. 3, nævnte oversigt.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen skal sikre gennemførelse af en vedtaget handleplan.

Stk. 5 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om handleplanens indhold og tilvejebringelse.