Militærnægterloven § 2

Denne konsoliderede version af militærnægterloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde

Lov nr. 187 af 20. maj 1933,
jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 13. marts 2006

§ 2

Ansøgning om overførelse til civilt arbejde indsendes til forsvarsministeren ledsaget af fornødne oplysninger og dokumentation. Ansøgningen skal være indsendt inden 8 uger efter indkaldelsesordrens modtagelse.

Stk. 2 De værnepligtige skal i forbindelse med indkaldelsesordren vejledes om adgangen til at blive overført til civilt arbejde og om reglerne i stk. 1.

Stk. 3 En værnepligtig kan kun én gang blive overført til civilt arbejde.

Stk. 4 Forsvarsministeren kan, når særlige omstændigheder taler herfor, behandle en ansøgning, uanset at fristen i stk. 1 ikke er overholdt, eller uanset at ansøgeren allerede én gang har været overført til civilt arbejde.