Metroselskabsloven § 26j

Denne konsoliderede version af metroselskabsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Lov nr. 551 af 06. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 16. marts 2023

§ 26j

Transportministeren kan nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af projektering m.v., jf. § 26 e, stk. 1, foretages de foranstaltninger, som er nævnt i § 26 i, stk. 2.

Stk. 2 Et forbud efter stk. 1 kan kun nedlægges for en periode på 1 år og kan ikke nedlægges mere end én gang.

Stk. 3 Inden Borgerrepræsentationen giver tilladelse til byggeri eller andre retlige eller fysiske foranstaltninger på ejendomme, der ikke er pålagt vejbyggelinjer, jf. § 26 i, men som berøres af projekteringen, skal Borgerrepræsentationen give transportministeren oplysning om den påtænkte tilladelse. Hvis transportministeren ikke inden 2 måneder efter at have modtaget en sådan oplysning nedlægger forbud efter stk. 1, kan tilladelsen gives.

Stk. 4 Et forbud efter stk. 1 skal respekteres af enhver fra datoen for forbuddets meddelelse, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.