Medieansvarsloven § 16

Denne konsoliderede version af medieansvarsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 348 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014,
som ændret ved lov nr. 1719 af 27. december 2018

Radio- og fjernsynsudsendelser
§ 16

Strafansvar for indholdet af radio- og fjernsynsudsendelser som nævnt i § 1, nr. 2, kan kun pålægges forfatteren til en tekst, den, der fremsætter en udtalelse, redaktøren og radio- eller fjernsynsforetagendet, jf. dog § 20, stk. 2, § 25 og § 27.

Stk. 2 Reglerne om ansvaret for tekster og udtalelser finder tilsvarende anvendelse på film, billeder og lignende.