Markedsføringsloven § 20

Denne konsoliderede version af markedsføringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om markedsføring

Lov nr. 426 af 3. maj 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024,
som ændret ved lov nr. 1669 af 30. december 2024

Vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende
§ 20

En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være egnet til at vildlede, således at dette kan antages at påvirke andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd eller skade en konkurrent.

Stk. 2 Ved vurderingen af, om en erhvervsdrivendes handelspraksis er vildledende efter stk. 1, skal der tages hensyn til den pågældende handelspraksis som helhed, herunder oplysninger om følgende forhold:

  • 1) Egenskaberne ved produktet,

  • 2) prisen eller den måde, prisen beregnes på, og betingelserne for levering af produkterne og

  • 3) annoncørens status, egenskaber og rettigheder.

Stk. 3 En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være aggressiv eller utilbørlig over for andre erhvervsdrivende.