Forligsmandsloven § 8

Denne konsoliderede version af forligsmandsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om mægling i arbejdsstridigheder

Lov nr. 5 af 18. januar 1934,
jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 20. august 2002

§ 8

For så vidt de mellem underorganisationerne og hovedorganisationerne førte forhandlinger i et fag om de fremsatte krav ved fornyelsen af overenskomsterne ikke har ført til enighed mellem parterne, kan Forligsinstitutionen efter begæring af hovedorganisationerne eller en af dem bestemme, at forhandlingerne vil være at genoptage enten i underorganisationerne eller i hovedorganisationerne med en mæglingsmand som forhandlingsleder.

Stk. 2 Tilsvarende bestemmelser gælder for så vidt angår enkeltvirksomheder eller organisationer, der ikke henhører under hovedorganisationerne.

Stk. 3 På begæring af parterne (hovedorganisationerne) eller en af dem kan Forligsinstitutionen bestemme, at mæglingsmanden skal træde til som forhandlingsleder allerede under forhandlingerne i underorganisationerne.

Stk. 4 Forligsinstitutionen træffer afgørelse af, hvilken af mæglingsmændene der skal fungere i det enkelte tilfælde, og bestemmer samtidig, hvorvidt nogle af de rejste krav skal udgå af forhandlingerne mellem parterne til senere behandling. Den kan fastsætte en frist for forhandlingernes afslutning.

Stk. 5 Det er mæglingsmandens opgave ved de under hans forsæde stedfindende forhandlinger at søge at opnå enighed mellem parterne. For så vidt dette ikke lykkes, afgiver mæglingsmanden til Forligsinstitutionen en rapport over de oprindelig rejste krav, de senere bortfaldne krav, de spørgsmål, hvorom enighed er opnået, samt de af parterne under forhandlingerne i øvrigt fremsatte tilbud. Afskrift af rapporten skal samtidig tilstilles parterne. Forligsinstitutionen kan bestemme, at forhandlingerne mellem parterne under mæglingsmandens ledelse vil være at genoptage.