Forligsmandsloven § 1

Denne konsoliderede version af forligsmandsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om mægling i arbejdsstridigheder

Lov nr. 5 af 18. januar 1934,
jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 20. august 2002

§ 1

Efter indstilling af Arbejdsretten udnævner beskæftigelsesministeren tre forligsmænd for hele landet med det hverv på de i denne lov angivne måder at medvirke til bilæggelse af stridigheder mellem arbejdsgivere og arbejdere. Udnævnelsen gælder for tre år, dog således at der ved hvert års udløb afgår en forligsmand, og at der i hvert års december måned udnævnes en forligsmand i stedet for den afgående. Genudnævnelse kan finde sted.

Stk. 2 Endvidere udnævner beskæftigelsesministeren, ligeledes efter indstilling af Arbejdsretten, for tre år af gangen en stedfortræder for forligsmændene. Genudnævnelse kan finde sted.

Stk. 3 Den af Arbejdsretten foretagne indstilling skal være tiltrådt af mindst et af de henholdsvis af arbejdsgiverne og arbejderne valgte medlemmer af Arbejdsretten. Arbejdsretten indstiller personer, der ikke er afhængige af organisations- eller erhvervsmæssige interesser. Foreligger Arbejdsrettens indstilling ikke senest den 15. december hvert år, foretager beskæftigelsesministeren udnævnelsen uden indstilling, idet bestemmelsen i 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 Afgår en forligsmand ved døden, eller fremsætter han for beskæftigelsesministeren ønske om udtræden, som denne bifalder, vil der af Arbejdsretten være at foretage indstilling efter foranstående regler inden forløbet af 1. måned, efter at begæring om indstilling er fremsendt fra beskæftigelsesministeren. Foreligger indstillingen ikke inden udløbet af denne frist, udnævner beskæftigelsesministeren uden indstilling en ny forligsmand, som afgår til det tidspunkt, da den, for hvem han træder i stedet, ville være afgået.