Forligsmandsloven Afsnit III.

Denne konsoliderede version af forligsmandsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om mægling i arbejdsstridigheder

Lov nr. 5 af 18. januar 1934,
jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 20. august 2002

Afsnit III. Afstemningsregler

§ 10

Når et mæglingsforslag underkastes afstemning inden for en organisation, må det kun forelægges i forligsmandens affattelse, og der kan kun afgives rene ja- eller nej-stemmer. Før en afstemning finder sted, skal organisationen drage omsorg for, at alle stemmeberettigede medlemmer får adgang til at gøre sig bekendt med alle de almindelige og specielle bestemmelser i mæglingsforslaget, der vedrører organisationens medlemmer. Enhver afstemning om mæglingsforslaget - såvel ved urafstemning som i kompetent forsamling og såvel i arbejdsgiver- som i arbejderorganisationer - skal foregå hemmeligt og skriftligt. Bestemmelser i love og vedtægter om, hvorledes den kompetente forsamlings enkelte medlemmer skal stemme, er ugyldige. Når afstemningsresultatet foreligger skal organisationen give forligsmanden skriftlig meddelelse om, hvor mange ja-stemmer og hvor mange nej-stemmer der er afgivet, såvel som om det samlede antal af stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 2 Om stemmeresultaterne, således som de fremkommer i afdelingerne, forbundene eller hovedorganisationerne, må intet offentliggøres eller meddeles til andre end vedkommende organisation eller forligsmanden, før denne har offentliggjort hovedresultatet af afstemningen.

§ 11

Inden for hvert forbund (fagforening, fagforeningsafdeling) træffes afgørelsen af dets stilling til et mæglingsforslag enten ved urafstemning eller af en dertil kompetent forsamling. Til forkastelse af et mæglingsforslag ved urafstemning på arbejderside kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende har stemt imod forslaget. Hvis mindre end 40 pct. af de stemmeberettigede har deltaget i afstemningen, kræves tillige, at mindst 25 pct. af de stemmeberettigede har stemt imod forslaget.

Stk. 2 På arbejdsgiverside træffes afgørelsen af organisationernes stilling til et mæglingsforslag i overensstemmelse med organisationernes vedtægtsbestemmelser.

§ 12

Forligsmanden kan i de af ham stillede mæglingsforslag til en samlet løsning af en konfliktsituation bestemme, at disse mæglingsforslag delvis eller fuldt ud skal betragtes som en helhed, uanset hvorledes de fag, der er inddraget i konflikten, er organiseret (som selvstændige fagforeninger, fagforbund eller arbejdsgiverorganisationer eller indordnede som medlemmer af en sammenslutning af fagforeninger, fagforbund eller arbejdsgiverorganisationer). Ved en sådan sammenkædning af mæglingsforslag omfattende flere fag vil der dog ikke kunne inddrages organisationer bestående af arbejdsledere m.v.

Stk. 2 For så vidt der mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark findes en gældende aftale om, at deres overenskomstområde skal opdeles i grupper, der hver for sig skal tage stilling til forslag til nye overenskomster, er forligsmanden afskåret fra at kræve disse gruppers mæglingsforslag sammenkædet. Tilsvarende regel gælder for mæglingsforslag omfattende arbejdsgiver- eller arbejderorganisationer, der er medlemmer af andre hovedorganisationer, for så vidt disse har truffet lignende aftaler om opdeling af underorganisationerne i grupper.

Stk. 3 Et mæglingsforslag kan kun sammenkædes med andre mæglingsforslag, såfremt forhandlingsmulighederne på det pågældende område må anses for udtømte. Forligsmanden afgør, om denne betingelse er opfyldt.

Stk. 4 Såfremt forligsmanden har bestemt, at flere mæglingsforslag skal betragtes som en helhed, skal der til afgørelse af, om de således sammenkædede mæglingsforslag er vedtaget eller forkastet af vedkommende organisationer, foretages en sammenlægning af resultaterne for de forskellige inddragne fag.

Stk. 5 Ved udregningen af det samlede resultat for de forskellige på arbejderside inddragne fag skal, hvor afgørelsen er truffet ved urafstemninger, disse lægges til grund, medens, hvor afgørelsen er truffet af kompetente forsamlinger, afstemningerne inden for disse benyttes som fordelingsgrundlag.

Stk. 6 Såfremt der på arbejderside inden for afstemningsområdet anvendes både urafstemning og afgørelse ved kompetent forsamling, beregnes stemmeafgivningen således, at det samlede medlemstal inden for områder, hvor afgørelse træffes af en kompetent forsamling, reduceres i forhold til den udfundne stemmeafgivningsprocent inden for urafstemningsområdet som helhed. Det således beregnede medlemstal fordeles mellem ja- og nej-stemmer i samme forhold som de på den kompetente forsamling afgivne stemmer, og de herved fremkomne stemmetal sammenlægges derefter med stemmetallene fra urafstemningsområdet.

Stk. 7 For organisationer og enkeltvirksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening udregnes stemmevægten efter de hidtil gældende regler. Hvor organisationer og enkeltvirksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening og organisationer uden for denne er interesseret i samme forslag, eller hvor flere organisationer uden for Dansk Arbejdsgiverforening er interesseret i samme forslag, udregnes stemmevægten efter den af de pågældende organisationers medlemmer i det nærmest forudgående kalenderår udbetalte arbejdsløn.

Stk. 8 De stillede forslag skal betragtes som vedtaget på arbejdsgiverside, såfremt der som helhed foreligger et flertal for vedtagelsen. På arbejderside betragtes forslaget som ikke vedtaget, såfremt et flertal af de i afstemningen deltagende har stemt imod forslaget og, hvis mindre end 40 pct. af de stemmeberettigede har deltaget i afstemningen, tillige mindst 25 pct. af de stemmeberettigede har stemt imod forslaget.