Luftfartsloven § 145

Denne konsoliderede version af luftfartsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om luftfart

Lov nr. 252 af 10. juni 1960,
jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 31. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 1114 af 29. december 1997 og lov nr. 2399 af 14. december 2021

§ 145

Såfremt der, når en flyvning skal påbegyndes, er grund til at antage, at det pågældende luftfartøj ikke er luftdygtigt eller bemandet på behørig måde, eller de for den pågældende flyvning i øvrigt gældende vilkår efter denne lov eller de i medfør heraf udfærdigede bestemmelser ikke er opfyldt, kan vedkommende myndighed forbyde luftfartøjets start samt om fornødent hindre, at det forlader flyvepladsen, indtil forholdet er bragt i orden. Beslutning herom træffes af Trafikstyrelsen eller den, som Trafikstyrelsen bemyndiger hertil; i sidstnævnte tilfælde skal beslutningen uopholdeligt forelægges Trafikstyrelsen til prøvelse.