14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Lov om fleksydelse § 22

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af lov om fleksydelse og bygger på lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§22 Fleksydelse udbetales tidligst med virkning fra måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse. Fleksydelsen udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse og lovens betingelser er opfyldt.

•••

Stk. 2 Retten til fleksydelse ophører senest ved udgangen af den måned, hvor personen når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved personens død.

•••

Stk. 3 Fleksydelse kan ikke udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Udbetaling af fleksydelse genoptages med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

•••

Stk. 4 Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af fleksydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 3, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af fleksydelse var opfyldt i perioden.

•••

Stk. 5 En person har ikke ret til at få udbetalt fleksydelse for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

•••

Stk. 6 Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager fleksydelse. Politiet skal endvidere underrette Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget fleksydelse.

•••

Stk. 7 Fleksydelse kan ikke udbetales til en person, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

•••

Stk. 8 Fleksydelse kan ikke udbetales til en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

  • 1) den pågældende er varetægtsfængslet,

  • 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

  • 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

•••

Stk. 9 Fleksydelse kan endvidere ikke udbetales til en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

•••

Stk. 10 Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 8, ikke af en domfældelse, efterbetales fleksydelse, der ikke er udbetalt, mens personen var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Fleksydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

•••

Stk. 11 Kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Danmark, hvis en person, der modtager fleksydelse, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.

•••

Stk. 12 Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 8, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 9, samtidig modtager fleksydelse, skal Udbetaling Danmark underrettes om unddragelsen.

•••
profile photo
Profilside