Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Kapitel 4

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 344 af 16. maj 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 579 af 01. juni 2014,
som ændret ved lov nr. 544 af 29. april 2015

Kapitel 4 1 Faglige råd
§ 6

Efter regler fastsat af uddannelses- og forskningsministeren kan der nedsættes faglige råd, som efter anmodning

  • 1) bistår ved udarbejdelse af rammer og standarder for vurdering og anerkendelse af udenlandske kvalifikationer og kompetencer, herunder kvalifikationer og kompetencer, der er opnået på anden måde end ved formel uddannelse, og

  • 2) udtaler sig om vurderingen af personers udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Stk. 2 Rådenes formand og medlemmer i øvrigt udpeges blandt særligt sagkyndige.

Stk. 3 Rådene kan i særlige tilfælde indkalde andre sagkyndige til at bistå med opgaverne efter stk. 1.