Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v. § 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 338 af 17. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 04. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december 2016

§ 2

Miljø- og fødevareministeren kan yde tilskud i forbindelse med

  • 1) investeringer i jordbrugsbedrifter for at forbedre leve-, arbejds- og produktionsvilkårene, herunder i forhold til dyrevelfærd og miljø, og for at forøge jordbrugsindkomsterne,

  • 2) efteruddannelse af jordbrugere og skovbrugere og andre personer involveret i jordbrugs- og skovbrugsvirksomhed med henblik på at forbedre de faglige kvalifikationer,

  • 3) kompensation for produktionsmæssige ulemper for jordbrug i særligt udpegede områder,

  • 4) opfyldelse af normer vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed,

  • 5) landbrugsmetoder, der sigter på at beskytte miljøet, bevare naturen eller forbedre dyrevelfærden, herunder

    • a) miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og

    • b) økologisk jordbrugsproduktion,

  • 6) forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugsprodukter med henblik på at øge produkternes merværdi og konkurrencedygtighed,

  • 7) landbrugsproduktionsmetoder, der skal forbedre landbrugsprodukternes kvalitet, og salgsfremstød for disse produkter,

  • 8) fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne og

  • 9) Fællesskabsinitiativet LEADER.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om

  • 1) de foranstaltninger, der kan ydes tilskud til,

  • 2) de betingelser, der skal opfyldes for at opnå tilskud,

  • 3) størrelse og udbetaling af tilskud,

  • 4) udvælgelse m.v. af ansøgninger og

  • 5) forholdsmæssig reduktion af tilskud.