Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v. Kapitel 6

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 338 af 17. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 04. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december 2016

Kapitel 6 Ikrafttræden m.v.
§ 28

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og fødevareministeren.

Stk. 2 Ministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af følgende love eller dele heraf:

  • 1) Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, med undtagelse af § 4 og kapitel 7-10, for så vidt bestemmelserne angår § 4,

  • 2) lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989,

  • 3) lov nr. 89 af 23. februar 1991 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget og

  • 4) lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, med undtagelse af kapitel 1 og 3.

Stk. 3 De i stk. 2 ophævede lovbestemmelser er fortsat gældende for tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse.

Stk. 4 For tilskud, hvorpå reglerne i de i stk. 2 nævnte love i medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan ministeren efter forhandling med vedkommende minister delegere sine beføjelser efter lovene til en anden statslig myndighed eller institution.

Stk. 5 Regler, der er udstedt i medfør af de i stk. 2 ophævede lovbestemmelser, er fortsat gældende for tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse.

§ 29

Miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finanslov for finansåret 2000. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, jf. dog § 32, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov, jf. dog § 32, og i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, jf. dog § 33, og lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.

Stk. 2 For lån, hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan miljø- og fødevareministeren indhente sådanne oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der er nødvendige ved bedømmelsen af, hvorvidt lånevilkårene fortsat opfyldes.

Stk. 3 For lån, hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, skal ansøgning om supplerende lån være indgivet til Økonomistyrelsen senest den 31. december 2009.

Stk. 4 Regler, der er udstedt i medfør af de i stk. 1 ophævede lovbestemmelser, forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 30

Lovens bestemmelser om yngre jordbrugeres etablering, jf. kapitel 3, har ikke virkning for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981, i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, eller i henhold til lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere.

§§ 31-33

(Udeladt)

§ 34

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.