Pensionsopsparingsloven § 10

Denne konsoliderede version af pensionsopsparingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter

Lov nr. 293 af 24. april 1996,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1231 af 17. august 2020

§ 10

Fremgår det af en rateopsparingsordning, at de opsparede midler ikke skal udbetales umiddelbart ved den pågældendes død, men først på et senere tidspunkt, indtræder den begunstigede, såfremt intet andet fremgår af forholdet, ved kontohaverens død i dennes ret efter aftalen.