Lov om videnskabelig uredelighed m.v. Kapitel 1

Denne konsoliderede version af lov om videnskabelig uredelighed m.v. er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 383 af 26. april 2017

Kapitel 1 1 Formål og anvendelsesområde
§ 1

Formålet med loven er at styrke troværdighed og integritet i dansk forskning.

Stk. 2 Loven fastlægger rammerne for håndtering af:

  • 1) Videnskabelig uredelighed.

  • 2) Tvivlsom forskningspraksis.

§ 2

Loven finder anvendelse på følgende sager:

  • 1) Sager, der vedrører forskning udført med hel eller delvis offentlig dansk støtte.

  • 2) Sager, der vedrører forskning udført ved en offentlig dansk forskningsinstitution.

Stk. 2 Loven finder endvidere anvendelse på sager om videnskabelig uredelighed i privatfinansieret forskning, som ikke er omfattet af stk. 1, hvis den private virksomhed el.lign., der har udført forskningen, giver samtykke til behandlingen af sagen.