Lov om vandplanlægning Kapitel 13

Denne konsoliderede version af lov om vandplanlægning er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1606 af 26. december 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017

Kapitel 13 1 Ikrafttræden m.v.
§ 39

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Miljø- og fødevareministerenfastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 41, nr. 1-4 og 7-11, og § 42. Miljø- og fødevareministerenkan herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3 Offentliggørelse af udkast til arbejdsprogram den 17. maj 2013 med en høringsfrist på 6 måneder opfylder kravene i § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Stk. 4 Offentliggørelse af en revideret og ajourført basisanalyse for anden planperiode, der er udarbejdet efter miljømålslovens § 6 og regler udstedt med hjemmel heri, opfylder kravet i § 6.

Stk. 5 Offentliggørelse af foreløbig oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der er udarbejdet efter miljømålslovens § 5, nr. 3, opfylder kravet i § 27, stk. 4.

§ 40

Basisanalysen efter § 6 revideres og ajourføres første gang senest den 22. december 2013.

Stk. 2 Regler om indsatsprogrammer efter § 19 fastsættes første gang senest den 22. december 2015.

Stk. 3 Vandområdeplaner efter § 26 skal være udarbejdet første gang senest den 22. december 2015.

§ 41

(Udelades)

§ 42

Vandplaner og handleplaner vedtaget efter de regler, der er nævnt i § 41, nr. 4, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, og § 19, stk. 1.

Stk. 2 Regler udstedt med hjemmel i de hidtil gældende bestemmelser forbliver i kraft med virkning for planlægningen efter denne lov, indtil de afløses af regler udstedt med hjemmel i denne lov.

§ 43

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.