Lov om vandplanlægning Kapitel 10

Denne konsoliderede version af lov om vandplanlægning er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1606 af 26. december 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017

Kapitel 10 1 Overvågning
§ 31

Miljø- og fødevareministeren overvåger overfladevandets og grundvandets tilstand og de beskyttede områder.

Stk. 2 Ministeren udarbejder programmer for overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand og for overvågning af beskyttede områder. Ministeren udarbejder tillige et sammenhængende og overordnet overvågningsnet inden for hvert vandområdedistrikt.

Stk. 3 Ministeren fastsætter nærmere regler for tilvejebringelse, indhold, form og iværksættelse af programmer og for overvågningsnettet. Analysekvalitetsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder