Lov om udvikling af statsvejnettet Kapitel 1

Denne konsoliderede version af lov om udvikling af statsvejnettet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 802 af 07. juni 2022

Kapitel 1 1 Anlægsprojekterne
§ 1

Transportministeren bemyndiges til at

  • 1) udbygge E45, Østjyske Motorvej, og E45, Nordjyske Motorvej, på strækningen mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord og udbygge Djurslandsmotorvejen mellem Aarhus Nord og tilslutningsanlæg nr. 20, Skejby, fra fire til seks spor, jf. bilag 1,

  • 2) udbygge E45, Østjyske Motorvej, på strækningen mellem Vejle og Skanderborg fra fire til seks spor, jf. bilag 2, og

  • 3) udbygge Hillerødsmotorvejens forlængelse fra motortrafikvej til motorvej, jf. bilag 3.

§ 2

Transportministeren bemyndiges til at udbygge vejen mellem Ålbæk og Skagen (rute 40) til en 2 plus 1-vej, jf. bilag 4.

§ 3

Transportministeren bemyndiges til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af projekterne i §§ 1 og 2.

§ 4

På strækningerne nævnt i § 1, nr. 1 og 2, kan der pålægges vejbyggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120 m.