Lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 881 af 01. januar 1900,
jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 16. juni 2020

Kapitel 1 1 Formål og bemyndigelse
§ 1

Loven har til formål at fastlægge rammerne for et samlet projekt vedrørende udbygning og dele af driften af Flyvestation Skrydstrup med henblik på en optimal anvendelse af Danmarks kampflykapacitet under behørig iagttagelse af planhensyn og miljø- og naturbeskyttelsesmæssige hensyn.

Stk. 2 Det samlede projekt efter stk. 1 består af:

  • 1) Et anlægsprojekt, hvor Flyvestation Skrydstrup udbygges i overensstemmelse med det kort, der fremgår af bilag 1, ved anlæggelse af et bygningskompleks og infrastruktur til brug for kampflykapaciteten og ved etablering af støjafskærmning.

  • 2) Et driftsprojekt, som omfatter Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup i relation til flystøj og terminalstøj. Driftsprojektet omfatter Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup i relation til flystøj og terminalstøj i perioden før, under og efter anlægsprojektet.

Stk. 3 Anlægsprojektet og driftsprojektet gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projekternes indvirkning på miljøet, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Forsvarsministeren kan meddele tilladelse til ændringer af anlægsprojektet efter stk. 2, nr. 1, forudsat at kravene i kapitel 3 om habitat- og artsbeskyttelse er efterlevet.

Stk. 5 Kapitel 2, 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på ændringer af anlægsprojektet, som tillades efter stk. 4.

§ 2

Forsvarsministeren bemyndiges til at udbygge Flyvestation Skrydstrup i overensstemmelse med rammerne i § 1.