Lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895 § 9

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 85 af 30. april 1909,
jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 10. august 2009,
som ændret ved lov nr. 1384 af 23. december 2012 og lov nr. 1711 af 27. december 2018

§ 9

Vil nogen anden end skibets ejer eller den til skibet berettigede foretage bjærgningsforsøg over for et skib, der er sunket eller strandet i de i § 14 a nævnte farvande, skal han dertil indhente Forsvarsministeriets tilladelse. Såfremt bjærgning ved nogen anden ikke er forestående (jfr. § 6), og Forsvarsministeriet ikke selv agter at foranstalte bjærgningen, meddeler ministeriet tilladelsen på de af dette for hvert enkelt tilfælde fastsatte betingelser og således, at der forinden kan kræves en sådan sikkerhed, som ministeriet anser fornøden for overholdelsen af de stillede betingelser. I denne sikkerhed kan ministeriet uden retsforfølgning søge dækning for omkostninger, der i skibsfartens, fiskeriets eller statens kystværns og kyst­vær­kers interesse må afholdes på grund af uforsvarligt forhold fra den bjærgendes side.

Stk. 2 Ovenanførte regler finder også anvendelse på skibets ejer eller den til skibet berettigede, når han efter udløbet af den af ministeriet for uskadeliggørelsen fastsatte frist (jfr. § 6) vil foretage bjærgningsforsøg over for vraget, ligesom de gælder for enhver, der vil foretage sådanne forsøg over for vrag, der tidligere har været underkastet bjærgning.

Stk. 3 I øvrigt kommer bestemmelserne i §§ 6-7 også til anvendelse i de her nævnte tilfælde.