Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester § 48

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 801 af 07. juni 2022

§ 48

Kontrolmyndigheden kan som led i kontrollen med overholdelse af tilgængelighedskravene udtage ethvert produkt eller enhver tjeneste, som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde. Udtagelsen kan foretages af kontrolmyndigheden uden betaling, eller kontrolmyndigheden kan kræve udgiften refunderet, hvis udtagelsen af produktet eller tjenesten har nødvendiggjort en betaling.

Stk. 2 Kontrolmyndighedens udtagelse af produkter efter stk. 1 kan ske under skjult identitet.

Stk. 3 Kontrolmyndigheden kan foretage eller få foretaget tekniske undersøgelser af produkter eller tjenester udtaget i medfør af stk. 1. Kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger forbundet med de eksterne tekniske undersøgelser refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. § 49, stk. 2, træffes afgørelser over for i forbindelse med undersøgelsen.