Sydslesvigloven § 18

Denne konsoliderede version af sydslesvigloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig

Lov nr. 287 af 29. marts 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 15. juni 2016,
som ændret ved lov nr. 130 af 16. februar 2016 og lov nr. 628 af 08. juni 2016

Regnskab og revision
§ 18

Tilskudsmodtagere, der modtager driftstilskud efter § 12, stk. 1, skal for hele deres virksomhed udarbejde en årsrapport, herunder et årsregnskab.

Stk. 2 Tilskudsmodtagere, der modtager tilskud efter § 14, stk. 1, skal aflægge en særskilt rapport, herunder et regnskab, for det pågældende bygge- og anlægsprojekt.

Stk. 3 Tilskudsmodtagere, der modtager projekttilskud efter § 15, stk. 1, skal aflægge en særskilt rapport, herunder et regnskab, for anvendelsen af det modtagne projekttilskud.

Stk. 4 Årsrapporter efter stk. 1 og rapporter efter stk. 2 og 3 skal underskrives af tilskudsmodtagerens bestyrelse og sendes til Sydslesvigudvalget og ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

Stk. 5 Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om indhold og opstilling af årsrapporter nævnt i stk. 1 og rapporter nævnt i stk. 2 og 3, om udførelse af revision af regnskaberne, herunder krav til revisorer og tilskudsmodtagers underretning af ministeren for børn, undervisning og ligestilling om udpegede revisorer, om frister for fremsendelse af årsrapporter og rapporter, om elektronisk fremsendelse af årsrapporter og rapporter, herunder om anvendelse af særlige digitale formater og digital signatur, og om kontrol af grundlaget for udbetaling af tilskud. Der kan fastsættes forskellige krav til årsrapporter og rapporter og revision begrundet i størrelsen af tilskud.