Lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online § 3

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 783 af 03. juni 2022

Underretning af danske hostingtjenesteydere
§ 3

Modtager Rigspolitiet en underretning i henhold til TCO-forordningens artikel 4, stk. 1, som er rettet til en hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark eller til en hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark, underretter Rigspolitiet hostingtjenesteyderen eller dennes retlige repræsentant i Danmark om påbuddets retlige virkning, for så vidt angår Danmark.

Stk. 2 Underretning efter stk. 1 skal ske, umiddelbart efter at Rigspolitiet er blevet underrettet om påbuddet.