Lov om statstilskud til elintensive virksomheder § 3

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 574 af 04. maj 2015,
jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 26. januar 2017

§ 3

Ansøgning om tilskud behandles af Energistyrelsen. Ansøgningen skal indsendes med dokumentation for, at der er indgået aftale efter § 1, stk. 1, eller en underskrevet hensigtserklæring om, at virksomheden vil indgå en sådan aftale.

Stk. 2 Tilsagn om tilskud meddeles for en nærmere fastsat periode på maksimalt 3 år. På grundlag af tilsagnet udbetaler Energistyrelsen tilskuddet til virksomheden. Er der ikke indgået en aftale efter § 1, stk. 1, men er ansøgningen vedlagt en underskrevet hensigtserklæring, jf. stk. 1, kan der meddeles betinget tilsagn om tilskud.

Stk. 3 Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om ansøgningens og hensigtserklæringens indhold og regler om, hvilken dokumentation virksomheden skal tilvejebringe for at dokumentere at være berettiget til at modtage tilskud efter denne lov.

Stk. 4 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende elektricitets- og handelsintensitet, herunder om beregning og godkendelse af virksomhedernes dokumentation for, at de opfylder elektricitets- og handelsintensitetskriterierne, og regler om afgrænsning af produktionsenheder, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.