Lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. § 5a

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 471 af 12. juni 1996,
jf. lovbekendtgørelse nr. 802 af 04. maj 2021,
som ændret ved lov nr. 2605 af 28. december 2021

§ 5a

Klager over Energistyrelsens afgørelser i medfør af denne lov og regler udstedt i medfør heraf, herunder klager over Energistyrelsens sagsbehandling, kan indbringes for Teleklagenævnet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Teleklagenævnet kan af parterne kræve alle oplysninger, som skønnes relevante med henblik på behandling af sagerne.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Energistyrelsens og Teleklagenævnets afgørelser truffet i henhold til forskrifter udstedt i medfør af § 2 a ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.