Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner § 17

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 144 af 25. marts 2002

Opgaver m.v.
§ 17

Sammenlægningsudvalget skal i sammenlægningsudvalgets funktionsperiode

  • 1) vedtage de nærmere regler om styrelsen af Bornholms Regionskommunes anliggender i en styrelsesvedtægt, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse,

  • 2) vedtage Bornholms Regionskommunes forretningsorden, jf. § 2, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse,

  • 3) vedtage Bornholms Regionskommunes budget for 2003,

  • 4) antage en sagkyndig revision for Bornholms Regionskommune, jf. § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse,

  • 5) fastsætte de nærmere regler for indretningen af Bornholms Regionskommunes kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, jf. § 42, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse,

  • 6) træffe bestemmelse om indretning af Bornholms Regionskommunes administration, herunder ansættelse og afskedigelse af personale hertil,

  • 7) træffe bestemmelse om ophævelse af samarbejder mellem kommunalbestyrelserne på Bornholm samt mellem en eller flere kommunalbestyrelser og amtsrådet på Bornholm,

  • 8) træffe bestemmelse på vegne af kommunalbestyrelserne og amtsrådet på Bornholm om opsigelse eller ændring af aftaler med virkning for Bornholms Regionskommune,

  • 9) træffe bestemmelse om Bornholms Regionskommunes eventuelle deltagelse i samarbejder med andre,

  • 10) træffe beslutning om Bornholms Regionskommunes eventuelle medlemskab af kommunale sammenslutninger og

  • 11) træffe andre beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af Bornholms Regionskommune.