Lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 409 af 31. marts 2022,
som ændret ved lov nr. 243 af 07. marts 2023

Kapitel 1 1 Forbud mod transaktioner med kontanter i danske kroner
§ 1

Det er forbudt at sælge, levere, overføre eller eksportere pengesedler eller mønter i danske kroner til Rusland eller russiske statsborgere eller fysiske personer, der er bosiddende i Rusland, eller juridiske personer, enheder eller organer etableret i Rusland, herunder Ruslands regering og centralbank, eller til brug i Rusland.

Stk. 2 Det er forbudt at deltage i aktiviteter, der har til formål direkte eller indirekte at omgå forbuddet i stk. 1.

Stk. 3 Stk. 1 finder ikke anvendelse på salg, levering, overførsel eller eksport til statsborgere i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller fysiske personer, der har en midlertidig eller permanent opholdstilladelse i en medlemsstat i Den Europæiske Union.

Stk. 4 Stk. 1 finder ikke anvendelse på salg, levering, overførsel eller eksport af pengesedler eller mønter i danske kroner, der er nødvendig til

  • 1) privat brug for fysiske personer, der rejser til eller fra Rusland, eller medlemmer af deres nærmeste familie, der rejser sammen med dem, eller

  • 2) officielle formål for en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller international organisation i Rusland, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten.

Stk. 5 Stk. 1 har virkning indtil den 31. juli 2022, jf. dog § 5.

§ 2

Det er forbudt at sælge, levere, overføre eller eksportere pengesedler eller mønter i danske kroner til Belarus eller belarusiske statsborgere eller fysiske personer, der er bosiddende i Belarus, eller juridiske personer, enheder eller organer etableret i Belarus, herunder Belarus’ regering og centralbank, eller til brug i Belarus.

Stk. 2 Det er forbudt at deltage i aktiviteter, der har til formål direkte eller indirekte at omgå forbuddet i stk. 1.

Stk. 3 Stk. 1 finder ikke anvendelse på salg, levering, overførsel eller eksport til statsborgere i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller fysiske personer, der har en midlertidig eller permanent opholdstilladelse i en medlemsstat i Den Europæiske Union.

Stk. 4 Stk. 1 finder ikke anvendelse på salg, levering, overførsel eller eksport af pengesedler eller mønter i danske kroner, der er nødvendig til

  • 1) privat brug for fysiske personer, der rejser til eller fra Belarus, eller medlemmer af deres nærmeste familie, der rejser sammen med dem, eller

  • 2) officielle formål for en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller international organisation i Belarus, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten.

Stk. 5 Stk. 1 har virkning indtil den 28. februar 2023, jf. dog § 5.