Lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer § 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 135 af 31. marts 1960,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 28. august 2013,
som ændret ved lov nr. 573 af 04. maj 2015

§ 1

Rettigheder over luftfartøjer, som er indført i det i luftfartsloven omhandlede nationalitetsregister, skal registreres for at opnå beskyttelse over for aftaler om luftfartøjet og mod retsforfølgning. Registreringen sker ved indførelse i et for hele riget fælles rettighedsregister, der føres af Trafikstyrelsen.

Stk. 2 Den ret, der skal kunne fortrænge en uregistreret ret, skal selv være registreret og erhververen ifølge aftale i god tro.

Stk. 3 Hvis indehaveren af en registreret ret over et luftfartøj er eller bliver umyndiggjort, skal dette registreres, for at umyndigheden skal kunne gøres gældende over for aftaler vedrørende luftfartøjer, som i god tro indgås med den umyndige. Tilsvarende regler gælder om lavværgemål.