Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold Kapitel 5

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

delvist sat i kraft, jf. bek. nr. 291 af 17/03 2016, som ændret ved bek. nr. 335 af 08/04 2016

Lov nr. 260 af 16. marts 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022,
som ændret ved lov nr. 1555 af 12. december 2023

Kapitel 5 1 Grænseflader, tilslutning af terminaludstyr og radiogrænseflader
§ 28

Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal offentliggøre tekniske specifikationer for de fysiske karakteristika for de grænseflader, de stiller til rådighed, inden de tjenester, der udbydes via disse grænseflader, stilles til rådighed for offentligheden.

§ 29

Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan ikke nægte slutbrugere at tilslutte terminaludstyr til de pågældende net eller tjenester, hvis udstyret er i overensstemmelse med §§ 3 eller 17 og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilslutning af terminaludstyr i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid.

§ 30

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter regler om radiogrænseflader med henblik på at fremme effektiv anvendelse af radiofrekvenser og forebygge uacceptable forstyrrelser af anvendelse af radiofrekvenser, herunder regler om de tekniske rammer for anvendelse af radioudstyr.