Lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark § 4

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. [XX] af 01. januar 1900,
jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 02. februar 2021,
som ændret ved lov nr. 1440 af 29. juni 2021

§ 4

Arbejdsgivere, der er omfattet af § 1, stk. 1, skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig plan for covid-19-test for tilrejsende arbejdskraft fra lande, regioner eller områder omfattet af regler fastsat i medfør af § 1, stk. 4.

Stk. 2 Planen skal indeholde følgende:

  • 1) Oplysninger om, hvordan arbejdsgiveren informerer de ansatte om covid-19-testen i Danmark, jf. § 1, stk. 1, herunder hvornår, hvor og hvordan testen foretages.

  • 2) Oplysninger om, hvordan arbejdsgiveren løbende holder sig orienteret om, hvilke lande, regioner eller områder der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 1, stk. 4.

  • 3) En oversigt over ansatte, der er indrejst i Danmark, herunder oplysninger om, hvilket land, hvilken region eller hvilket område de ansatte er indrejst fra, oplysninger om dato for covid-19-test før indrejse i Danmark, hvis de pågældende er omfattet af krav herom, oplysninger om dato for covid-19-test efter indrejse i Danmark, jf. § 1, stk. 1, og oplysninger om eventuel undtagelse fra kravet om test i henhold til § 1, stk. 6, eller regler fastsat i medfør af § 1, stk. 7.

Stk. 3 Planen skal løbende ajourføres i forbindelse med ansattes indrejse i Danmark.

Stk. 4 Planen skal efter anmodning fremvises for Arbejdstilsynet.

Stk. 5 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om yderligere krav til planens indhold.