Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 35

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1666 af 26. december 2017

§ 35

Inden den rejsende bliver bundet af en aftale, der fører til oprettelsen af et sammensat rejsearrangement, skal den erhvervsdrivende, der formidler det sammensatte rejsearrangement, på en klar, forståelig og tydelig måde give den rejsende oplysninger om, at den rejsende

  • 1) ikke er omfattet af de rettigheder, som udelukkende finder anvendelse for pakkerejser i medfør af denne lov, og at hver tjenesteyder er eneansvarlig for sin egen ydelses korrekte levering ifølge aftalen, og

  • 2) er omfattet af beskyttelse mod konkurs eller insolvens efter rejsegarantifondsloven.

Stk. 2 Den erhvervsdrivende, der formidler et sammensat rejsearrangement, skal give den rejsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, ved brug af det relevante skema, jf. bilag 2. Er typen af det sammensatte rejsearrangement ikke omfattet af nogen af skemaerne i det nævnte bilag, skal den erhvervsdrivende på anden vis give den rejsende de oplysninger, som er indeholdt i bilagene.