Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 28

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1666 af 26. december 2017

§ 28

Den rejsende har krav på erstatning fra rejsearrangøren for ethvert tab, som den rejsende lider som følge af en mangel, medmindre rejsearrangøren godtgør, at manglen skyldes

  • 1) den rejsendes egne forhold,

  • 2) en uvedkommende tredjemand og er uforudsigelig eller uundgåelig eller

  • 3) uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.

Stk. 2 Har manglen forvoldt den rejsende væsentlig ulempe, kan der tilkomme den rejsende en godtgørelse, medmindre rejsearrangøren godtgør, at manglen skyldes de samme forhold, som der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3 Erstatning og godtgørelse i medfør af stk. 1 og 2 skal ydes uden unødig forsinkelse.