Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1482 af 23. december 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 01. marts 2024

Kapitel 1 1 Formål
§ 1

Loven fastlægger ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.

Stk. 2 Loven fastlægger endvidere rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v.